Skip to main content

Retræte på Kreta med yoga og vandring 31. maj - 7. juni 2025

Yoga & vandring i stilhed

Glæd dig til en uges ferie på Den Gyldne Grund på Kreta med daglig yoga og vandring, meditation, fordybelse og nærvær.

Maks 8-10 deltagere!

Drømmer du om en uge med:

Daglig mindfuld hjerte yoga og meditation

Vandreture i stilhed i de omkringliggende bjerge

Tid til indre processer, fordybelse og nærvær

Tempoet nede på total afslapning

Healende, opløftende og opbyggende energier på dette helt unikke sted

Græsk el vegetarisk køkken til aftensmad

Storslået natur, bjergluft og varme

Dagstur og sightseeing på øen

 - Så er denne tur den helt rette for dig.

 

Picture1

Yogaundervisningen er for alle uanset niveau og alder
Læs udførligt program og se flere billeder fra stedet på livihjertecentret.dk

Rejsebeskrivelse

Opholdet er tænkt som et retræte til dig, der trænger til fred og ro, healende og opløftende energier, og som elsker yoga og vandring. Med denne ramme er der lagt op til tid til indre nærvær og fordybelse i dit eget selskab på den smukke grund. Morgenstunden, den daglige morgenyoga og vandreturene forgår derfor også i stilhed, med respekt for de oplevelser af nærvær og fordybelse vi hver især skal have med os. Èn dag midt i ugen er vi i stilhed hele dagen.

Hver morgen starter vi med yoga. Morgenmad og frokost står du selv for med mulighed for indkøb i bjerglandsbyen Rogdia lidt nede af bjerget.

Inden aftensmad mødes vi til aftenevent. Det kan f.eks. være yin yoga, meditation, healing, mantrasang el andet. Vi spiser aftensmad sammen og bliver her serviceret med mad fra det græske køkken.

Picture2
Vandretur i de omkringliggende bjerge, april 2017

Yogaøvelserne og meditationerne vil være inspireret af mindfulness tankegangen, hvor vi gennem et bevidst nærvær i øvelserne og kroppen, opnår mere indre fred og ro, mindre stress, mere energi og livsglæde - som en forløsende modvægt til en ofte travl og kalenderfyldt hverdag. Samtidig er det en oplagt mulighed til at mærke dybere ind i dig selv og måske gøre status over dit liv.

Vandreturene forgår i nærområdet, hvor valgte vandreruter bringer os tæt naturoplevelser i bjergene. Således vil du kunne deltage på forskellige vandreture hele ugen. Der bliver ikke tale om bjergklatring eller lignende, og du kan sagtens deltage, hvis du er godt gående. En dag i ugen tager vi til Heraklion centrum og ”oser lidt”.

Tilbud om healingsmassage/healing. Du har under opholdet mulighed for at tilkøbe en massagebehandling eller healingterapi, som en wellness forkælelse og til at understøtte dig på din egen indre rejse.

Den Gyldne Grund på Kreta er et kursuscenter placeret helt unikt på toppen af et af Kretas bjerge, med omkringliggende dalstrøg og bjerge samt udsigt over middelhavet fra grunden. Naturen er smuk og stilhed fylder rummet, mens energien synes kraftfuld og enestående. På grunden er et Tempel, hvor vi mediterer. Under templet er endnu en etage til den daglige yoga med udgang lige ud til tempelhaven, hvor man kan slappe af, meditere, blive vitaliseret og studere, uden at blive forstyrret af andre. Haven er nemlig et stille område.

Praktisk information

Indkvartering
Du indkvarteres i enkle og hyggelige lejligheder med 1 eller 2 sengepladser i hver samt bad og køkken, alle med storslået udsigt.

Praktisk
Du bestiller en flybillet når du har tilmeldt dig rejsen, og du ved at vi er deltagere nok. Spørg mig hvilken flybillet jeg har købt og til hvilken lufthavn så vi kan følges ad. Hvis vi følges ad vil jeg sørge for transfer til og fra lufthavnen.

Betaling
Samlet pris inklusiv ophold (dele lejlighed), leje af biler til øtur, aftensmad og kursusafgift: 8150 kr. Lommepenge, morgenmad og frokost er ikke inkluderet i prisen. Tilkøb af egen lejlighed koster 750 kr.

Tilmelding er først gældende ved kontakt til mig samt betaling af depositum på 2000 kr. Det resterende beløb på 6150 kr. betales senest en måned før afrejse. Depositum tilbagebetales som udgangspunkt ikke. Resten af kursusprisen tilbagebetales frem til 4 uger før afrejse. Indbetaling på bankkonto regnr. 4406, kontonr. 4406311104.

Bibi Koch

Jeg hedder Bibi Koch, er 55 år og har siden 1991 arbejdet som selvstændig alternativ behandler og arbejder i dag som behandler, terapeut og yoga underviser i “Liv i Hjertecentret”.

Jeg har løbende uddannet mig først til mensendieck gymnastiklærer og fysiurgisk massør og sidenhen til ergoterapeut, kranio-sakral terapeut, healer, spirituel psykoterapeut, healingmassør, helhedsbehandler, mindfulness instruktør og yogalærer. Jeg har til daglig klasser i ”Mindfuld yoga”, Pilates samt eneundervisning i Mensendieck gymnastik. Desuden mindfulness & hjerte kursusforløb og workshops.

Denne yogarejse er den 10. grupperejse til Kreta retrætet. Selv tager jeg på Kreta retræte, når jeg har brug for at ”føle mig hjemme” og finde mig selv samt få ladet batterierne op.

Yoga vandring Kreta

Mit hjerte brænder for, at vi må kende og udvikle os selv, som hele mennesker, krop, sind og ånd og gå hjertets vej. Yoga og vandring i stilhed er et smukt og givende skridt på vejen.

Jeg glæder mig altid meget til denne uge på Kreta.

Knus og yogaglæde fra Bibi - rejsearrangør og underviser.

”Liv i Hjertecentret”
V/Bibi Koch
Skovåsen 124, 4220 Korsør
Telefon 60 83 23 10
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
livihjertecentret.dk

Kontakt

The Golden Foundation
Postbox 125
Rogdia, Isodia Theotoku
71500 Heraklion
Crete, Greece

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

+45 2620 7234 Elisabeth E. Nielsen

Bankoplysninger

Danske Bank:
Reg.nr: 1551 kontonr: 1001 4077

Ved betaling fra udlandet:  
IBAN: DK16 3000 0010 0140 77
SWIFT: DABADKKK

Tilmeld nyhedsbrev