Skip to main content

Pilgrimstur til Lystemplet på maleriske Kreta – 31. aug. -7. sept. 2025

Med dette års Pilgrimstur til Lystemplet på Kreta vil Elisabeth Ejlekær Nielsen og Karin Børsting give deltagerne en enestående oplevelse under en uges retræte.

Her kan du virkelig forny din kraft. Vi vil bo på den betagende Gyldne Grund, hvor Lystemplet ligger, nær Kretas hovedstad Heraklion.

Nyd sensommeren på Kreta, hvor der stadig er lunt badevand og sommeragtige dage.

Den Gyldne Grund er et smukt og helligt sted, hvor du kan komme i dyb kontakt med Moder Natur, folde dine sanser ud og mærke dig selv. Den Gyldne Grund ligger på et bjerg i 354 m højde, med udsigt over Det Ægæiske Hav mod nord. Mod syd er vi omgivet af en fredet og ubeboet dal med olivenlunde. Desuden er der en enestående udsigt mod nordøst over Kretas hovedstad, Heraklion, som om natten oplyser mørket med millioner af funklende lyskilder. Vi er væk fra støj og trængsel, er midt i naturen med dens kraftfulde energi.

Hele stedet er skabt med det formål, at mennesker kan komme i dyb indre kontakt med dem selv, med naturen og med det Guddommelige.  Formålet er også at bringe mennesker sammen i lys og kærlighed, med mulighed for at lære om og at udveksle kulturelle og spirituelle oplevelser.

Vi vil dagligt meditere i det unikke Lystempel. Der vil være tid til at hvile og heale op. Vi vil kombinere det med ture til eksotiske strande, mulighed for eventyrlige vandringer i omegnen og i bjergene, have tid til at udveksle erfaringer og nyde det sociale samvær. Du kan få smagen af kretensisk livsstil, fra fåreavleren til udsøgte lokale tavernaer, som byder på det traditionelle græske køkken.

Denne uge er en særlig mulighed for at fordybe din krop, dit sind og dine sanser i Kretas maleriske landskab med alt, hvad det indebærer. Vi vil have det sjovt, synge, danse og dele glæden sammen.

Hver dag serveres et vegetarisk måltid enten til frokost eller aften; æg og/eller mejeriprodukter kan indgå. Vores køkkentovholder finder friske, lokale råvarer og tilbereder med sans for det kulinariske. Dette daglige måltid er inkluderet i prisen. Kirsten Friis vil stå for det daglige måltid, suppleret med praktisk hjælp fra nogle af deltagerne.

Forslag til aktiviteter og steder at besøge:

  1. Orientering om Lystemplets formål og historie. v. Elisabeth og Karin. Rundvisning på Den Gyldne Grund.
  1. Strandtur til Agia Pelagia ca. 10 km fra Den Gyldne Grund. Et idyllisk fiskerleje beliggende på bjergskråningerne ved en lille bugt, hvor små tavernaer ligger i strandkanten. Personerne i hver bil bestemmer varighed af turen.
    På andre ture vil vi vise vej til den nærmeste strand og til andre eksotiske strande i nærheden.
  1. En dag kører vi med vores vicevært Emmanouil ud i det blå et sted i nærheden. Der er også mulighed for at vandre noget af vejen. Emmanouil vil vise os et smukt udsigtspunkt i naturen, hvor han vil tilberede et grillmåltid til os. Han er født og opvokset på Kreta, bor i Rogdia, vores nærmeste landsby, taler dansk og vil fortælle os om livet på Kreta, om historien, traditioner og hverdagslivets udfordringer.
  1. Vandring på bjerget Stroumpoulas. Vi har udsigt til bjerget fra Den Gyldne Grund. Det er 798 m højt og fra toppen er der udsigt over 2/3 af Kreta. Vi kører i bil hen til bjerget og vandrer op til toppen, hvis man kan. Vi nyder den storslåede udsigt, hvor ørne ofte hilser på.
    Turen varer 3 - 4 timer. Bagefter kører vi hjem og nyder Kirstens frokost.
    For dem, som ikke vil op på bjerget, bliver der en stille formiddag hjemme, evt. med healing og terapi.
    Vi kan senere på dagen køre til stranden.
  1. Picture3Besøg Savathiana, et lokalt nonnekloster ca. 5 km fra Den Gyldne Grund. På klosteret er flere små kapeller, hvor man kan meditere, en utrolig frodig grund med appelsin-, citron- og avocadotræer. Energien er hellig og fredfyldt. Man kan vandre både ud og hjem ca. 8 km i alt, eller man kan blive kørt ud og gå hjem, eller man kan både køre ud og hjem.
  1. Heldagstur til Idi bjergene, Kretas højeste bjerge med sne på toppen en stor del af året. Vi kører gennem det fascinerende bjerglandskab, som bliver mere og mere øde. Turen går gennem afsides beliggende landsbyer, bjergskråninger med gede- og fåreflokke.
    På vejen vil vi besøge en lokal bonde, som producerer fåre- og gedeost. Vi får lov til at smage på ostene og får fortalt om det traditionelle liv i bjergene.
    Vi kører til den fredfyldte Idi slette for foden af bjergtoppene. Herover ligger ”Sandhedens Tempel” på det æteriske plan. På vej mod Zeus´ hule ligger et Mariakapel, hvor vi vil meditere og forbinde os med energien i ”Sandhedens Tempel”. Vi vandrer (eller kører) videre til Zeus´ hule, stedet hvor Zeus, ifølge legenden, voksede op. Vi spiser Kirstens medbragte picnic et af disse steder. Der er mulighed for at vandre på den magiske slette Nida Plateauet. Turens varighed 6 - 7 timer. Måske bader vi på hjemvejen? Personerne i hver bil bestemmer dette og om de vil spise på en lokal taverna på hjemvejen. Dette måltid er ikke inkluderet i prisen.
  1. Besøg i en nærmest forladt landsby Achlada, ”Enkernes By”, ca. 13 km fra Den Gyldne Grund. Vi kan gå på opdagelse i byens ruiner og dens omegn. Et måltid på den lokale taverna i Achlada er en meget autentisk oplevelse. Her kan man smage det traditionsrige græske køkken, yderst anerkendt og velbesøgt af de fastboende kretensere. Man betaler selv for mad og drikke.
    På turen til og fra kan man evt. stoppe og vandre i bjergene.
    Personerne i hver bil bestemmer selv varighed af turen. Kan kombineres med et besøg på en skøn, eksotisk strand.
  1. Meditationer og tjenester ved Karin Børsting.

PRAKTISK

Fly
Du finder selv en flybillet på internettet. Ankomst i løbet af den 31.08. – 2025. Afrejse i løbet af den 07.09. - 2025.

Indkvartering: Se hjemmeside:  thegoldenfoundation.net
Vi tilbyder charmerende lejligheder for 2 personer med eget køkken, bad og toilet. Alle med en enestående udsigt.

Inkluderet i prisen
7 overnatninger.:
6 frokost eller aftensmad, afhænger af programmet, hvornår vi er på Den Gyldne Grund.

Billeje
Vi lejer biler. Op til 4 personer deler en bil. Elisabeth vil leje bilerne hos Zorbas rent a car i Heraklion. Chaufførerne for hver bil skal skrive kontrakt under for billejen ved afhentning af bilen. Disse afhentes i lufthavnen, når vi ankommer og afleveres samme sted ved afrejsen.

Transport til og fra lufthavnen i Heraklion, via de lejede biler, som vi selv kører. Forudsætter at du ankommer og rejser den 31. august og 07. sept. Ellers kan det løses med en individuel aftale.

Medlemskab: Du skal være medlem af The Golden Foundation, når du skal overnatte på Den Gyldne Grund. Det bliver du ved at indbetale 150 kr. til Danske Bank konto nr.: 1551 – 1001 4077, skriv medlemskontingent 2025.

Aktiviter: Fælles meditationer. Stille stunder på Den Gyldne Grund. Fælles ture i bjergene og til strandene. Vandreture kortere eller længere, man kan selv vælge. Fælles vegetariske måltider. Mulighed for egne ture, aftales i hver bil.

Picture4Picture5

Ikke inkluderet i prisen:

Rejse og afbestillings forsikring. Den skal du tegne hjemmefra, inden du bestiller flybillet.

Måltider i de lokale tavernaer.

Benzin. Vi deler udgiften til benzin, afhængig af, hvor meget vi kører.

Rengøring. Gæsterne gør selv rent ved afrejse. Hvis man ønsker rengøring kan dette tilkøbes. Vi hjælper hinanden med at rengøre Lystemplet og Fælleskøkkenet.

 Program-tovholder: Elisabeth Ejlekær Nielsen. Formand for foreningen ”The Golden Foundation”, som ejer og driver Lystemplet på Kreta. Pensioneret efterskolelærer.
 Tovholder for meditationer, tjenester m.m.

Karin Børsting. Underviser i lysarbejde og esoteriske forståelser, sjæls-integration og hjertets vej.

 Køkken-tovholder: Kirsten Friis.
Har i 20 år drevet sit eget madsted. I mange år køkkenchef i div. storkøkkener. Kirsten har lavet mad mange gange på vores Pilgrimsture.
 Picture5Terapi tilbud:
Bente Fisker. Kinesiolog, zoneterapeut, healer tilbyder igen i år behandlinger / healinger i Lystemplets underste rum / yogarummet www.bente-fisker.dk

Pris ekskl. fly:
Ved overnatning i lejlighed med 2 senge, pr. person: kr. 5.480,-

Tilmelding:
Skriv eller ring til Elisabeth, hvis du tænker du vil med.

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.    26207234

Betaling: Sydbank reg nr. 6823 konto 1162972
Depositum 1.380, - kr. v. lejlighed med 2 personer, pr. person. Når du har betalt depositum, er du tilmeldt Pilgrimsturen.    

Restbeløb er 4.100,- kr. pr. person

Depositum refunderes ikke ved afbestilling. Restbeløb tilbagebetales op til 4 uger før afrejse
Betal gerne tidligere, for at være sikker på en plads.

Bestil rejseforsikring før du køber fly og rejse. 
Send venligst oplysning om fly, fly nr., ankomst og afgangstidspunkt til Elisabeth

Spørgsmål til Elisabeth: Ring 45 26207234. www.thegoldenfoundation.net

Facebook: The Golden Foundation Kreta

 

 

Oplevelser fra tidligere rejser

Sept. 2024

Der har fra den første korrespondance til sidste dags ophold på retræte været en super timing.

Jeg har været på en del rejser. Men rejsen til Den Gyldne Grund, Lystemplet, har været en af de smukkeste, stærkeste og livsbekræftende rejser, jeg har oplevet. Stedet emmer af spirit, god energi og skønhed.

Vidderne fra Den Gyldne Grund er ubeskrivelige og dybt nærende.
Ugen var en retræte, som Elisabeth E. Nielsen og Yvonne havde arrangeret på smukkeste vis.

Madmoderen forkælede os med det lækreste vegetariske køkken.

Værelserne er indrettet med hjerte og æstetisk sans

Jeg kan varmt anbefale at besøge stedet for en retræte

C. Marija

7/9 2023

Pilgrimsrejse på Kreta.

Vi er en gruppe på 11 mennesker, der har været en uge på Kreta, på pilgrimstur. Vi har været så privilegeret at have oplevet Kretas smukke natur, havets mange nuancer, solnedgange med de smukkeste røde og orange farver, fuldmåne oveni købet klædt i rødt, masser af oliventræer, små hyggelige cafeer mm.

Al dette lagt i en ramme hvor vi morgen og aften mediterede i stedets smukke lystempel under kyndig vejledning af Elisabeth, spiste under skyggefulde træer og tog på udflugter til kapeller, steder i naturen med hellig indstrømning som f. eks Idi templet, Sandhedens tempel som efter sigende eksisterer på det æteriske plan.

Der var planlagte ture men også god tid til f.eks. at bade i de varme fløjlsagtige bølger, nyde solens stråler, gå lidt på indkøb. Men frem for alt en mulighed for refleksion og for at komme tættere på sit inderste og opleve den kraft der ligger i naturen og mellem himmel og jord. Dette blev meget styrket gennem de meditationer, som blev givet til os i lystemplet gennem Elisabeth.

Vi var en meget inhomogen gruppe, unge, ældre, nogle med erfaring fra meditation på forskellige niveauer. Det blev en gruppe der fik glæde af hinanden på x og tværs.

Vi sov i små lejligheder 2 sammen, med et lille køkken og bad og toilet.

Vi stod selv for morgenmad og var så heldige at have en madmor med som i den grad mestrede det græske køkken. Frokost og aftensmad var ofte fælles og aftaltes fra gang til gang. Der var stor fleksibilitet i programmet.

3 lejede biler sørgede for at transportere os rundt på de meget snoede veje med hårnålesving i deres bedste udlægning. Man kører både på fine asfaltveje og på små grusveje hvor også geder og får tager del i trafikken. Vi havde ingen uheld.

Det blev en tur som jeg varmt kan anbefale. Der er også mulighed for at leje sig ind på stedet uden om et kursus.

De bedste hilsner med tak til ” The Golden Foundation” som ejer og driver lystemplet på Kreta.

Kærlig Hilsen

Kirsten Hannemose

Pilgrimstur m Elisabeth.

"The Golden Foundation" på Kreta.

Efter 2 omgange, er jeg ikke blevet mindre begejstret for Elisabeths forløb på Kreta. 

Dette er en helt unik kombination af spiritualitet, meditation, kulturelle og naturmæssige oplevelser- blandet med bil-/ badeferie. 

Og ikke mindst lækker mad og hygge, på den smukkeste beliggenhed.

Elisabeth formår at skabe en utrolig rar og afslappet atmosfære- til udveksling af tekster, energiarbejde m.m. i et trygt samvær med medindflydelse.

Ingen tvivl om, at den kraftfulde energimæssige indstrømning, der er i dette smukke tempel- hjælper enhver, som er åben for dens healende kraft.

En smuk og fredfyldt oplevelse (som også er intens) - kan klart anbefales  

Lone Lyskilde 

 

 

 

Kontakt

The Golden Foundation
Postbox 125
Rogdia, Isodia Theotoku
71500 Heraklion
Crete, Greece

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

+45 2620 7234 Elisabeth E. Nielsen

Bankoplysninger

Danske Bank:
Reg.nr: 1551 kontonr: 1001 4077

Ved betaling fra udlandet:  
IBAN: DK16 3000 0010 0140 77
SWIFT: DABADKKK

Tilmeld nyhedsbrev