Skip to main content

Pilgrimstur til lystemplet på Kreta - 13.-20.9. 2026

Uge 38: 13. september – 20. september 2026

spirituel-rejse-kreta-yoga-bjerge

Pilgrimstur til Lystemplet på maleriske Kreta

Årets Pilgrimstur til Lystemplet på Kreta vil være præget af vores længsel efter fred. I tiden er det svært at finde fred i den ydre verden, derfor vil vi i pilgrimsugen have fokus på: "Fred med Gud og fred med mig selv". Hvordan kan vi selv være et redskab for Guds fred i dagligdagen?

Susanne Olesen og Elisabeth Ejlekær Nielsen vil give deltagerne en enestående oplevelse under en uges retræte. Her kan du virkelig forny din kraft og fordybe dig. Vi bor på den betagende Gyldne Grund, hvor Lystemplet ligger, nær Kretas hovedstad Heraklion.

Nyd sensommeren på Kreta, hvor der stadig er lunt badevand og eksotiske sommerdage.

Oplev Den Gyldne Grund

Den Gyldne Grund er et smukt og helligt sted, hvor du kan komme i dyb kontakt med Moder Natur, folde dine sanser ud og mærke dig selv. Stedet ligger på et bjerg i 354 meters højde med udsigt over Det Ægæiske Hav mod nord. Mod syd er vi omgivet af en fredet og ubeboet dal med grønne olivenlunde. Desuden er der en fascinerende udsigt mod nordøst over Kretas hovedstad, Heraklion, som om natten oplyser mørket med millioner af funklende lyskilder.

Vi er væk fra støj og trængsel, midt i naturen med dens urkraft og liv. Hele stedet er skabt med det formål, at mennesker kan komme i dyb indre kontakt med dem selv, naturen og det Guddommelige. Formålet er også at bringe mennesker sammen i lys og glæde, med mulighed for at lære om og udveksle kulturelle og spirituelle oplevelser.

Picture2

En uge med ro, fællesskab og fordybelse

Vi vil dagligt meditere i det unikke Lystempel. Der vil være tid til at hvile og heale op. Vi kombinerer det med ture til eksotiske strande, mulighed for eventyrlige vandringer i omegnen og i bjergene, samt tid til at udveksle erfaringer og nyde det sociale samvær.

Du kan få smagen af den kretensiske livsstil på udsøgte lokale tavernaer, som byder på det traditionelle græske køkken. Denne uge er en særlig mulighed for at fordybe din krop, dit sind og dine sanser i Kretas maleriske landskab. Vi vil have det sjovt, synge, danse og dele glæden sammen.

Hver dag serveres et vegetarisk måltid (enten til frokost eller aften; æg og/eller mejeriprodukter kan indgå). Vores køkkentovholder, Kirsten Friis, finder friske, lokale råvarer og tilbereder med sans for det kulinariske. Dette daglige måltid er inkluderet i prisen og suppleres med praktisk hjælp fra nogle af deltagerne.

Forslag til aktiviteter og steder at besøge

  • Orientering & Rundvisning: Orientering om Lystemplets formål og historie ved Elisabeth og Susanne. Rundvisning på Den Gyldne Grund.

  • Strandture: Tur til Agia Pelagia (ca. 10 km fra Den Gyldne Grund) – et idyllisk fiskerleje beliggende på bjergskråningerne ved en lille bugt med små tavernaer i strandkanten. Vi viser også vej til andre eventyrlige strande i nærheden.

  • Vandring på bjerget Stroumpoulas: Vi har udsigt til bjerget fra grunden. Det er 798 m højt, og fra toppen er der udsigt over 2/3 af Kreta. Vi kører dertil og vandrer op, ledsaget af ørne og gåsegribbe. Turen varer 3-4 timer. For dem, der ønsker at blive hjemme, er der mulighed for en stille formiddag, evt. med healing og terapi.

  • Besøg på Savathiana Nonnekloster: Et lokalt nonnekloster ca. 5 km væk med små kapeller, appelsin-, citron- og avocadotræer. En hellig og fredfyldt energi. Vi kan vandre (ca. 8 km i alt) eller køre derud.

  • Heldagstur til Idi-bjergene: Kretas højeste bjerge. Vi kører gennem øde bjerglandskaber og afsides landsbyer til den fredfyldte Idi-slette. Vi besøger et Mariakapel, forbinder os med energien i "Sandhedens Tempel" (som ligger over sletten på det æteriske plan) og vandrer til Zeus' hule. Vi nyder medbragt picnic. Turens varighed er 6-7 timer med mulig badetur eller taverna-besøg på hjemvejen (taverna ikke inkl. i prisen).

  • Achlada ("Enkernes By"): En nærmest forladt landsby ca. 13 km væk. Gå på opdagelse i ruinerne og nyd et autentisk måltid på den lokale, anerkendte taverna (mad/drikke betales selv).

  • Daglige stunder: Meditationer og tjenester ved Susanne Olesen.

Praktisk Information

Fly: Du finder og booker selv din flybillet på internettet.

  • Ankomst: I løbet af den 13. september 2026.
  • Afrejse: I løbet af den 20. september 2026.

Indkvartering: Vi tilbyder charmerende lejligheder for 2 personer med eget køkken, bad og toilet. Alle lejligheder har en enestående udsigt.

Picture4Picture5

Dette er inkluderet i prisen:

  • 7 overnatninger.
  • 6 x frokost eller aftensmad (afhænger af dagens program).
  • Billeje (op til 4 personer deler en bil, lejet hos Zorbas Rent a Car i Heraklion). Chaufførerne skal underskrive kontrakt ved afhentning i lufthavnen.
  • Transport til og fra lufthavnen i Heraklion i de lejede biler (forudsætter ankomst 13. sept. og afrejse 20. sept. Ellers aftales individuelt).
  • Fælles aktiviteter: Meditationer, vandreture, bjerg-/strandture.

Dette er IKKE inkluderet i prisen:

  • Flybillet.
  • Rejse- og afbestillingsforsikring (skal tegnes hjemmefra inden du bestiller flybillet).
  • Medlemskab af The Golden Foundation (150 kr. årligt - se under "Tilmelding").
  • Måltider på lokale tavernaer og morgenmad (laves i egne køkkener).
  • Benzin (udgiften deles i bilen afhængigt af kørsel).
  • Slutrengøring (gæsterne gør selv rent ved afrejse).

Holdet bag Pilgrimsugen 

 Program-tovholder: Elisabeth Ejlekær Nielsen. Formand for foreningen ”The Golden Foundation”, som ejer og driver Lystemplet på Kreta. Pensioneret efterskolelærer. Har fulgt stedet siden starten i 2003.
 Picture1Susanne Olesen – Tovholder for meditationer m.m. Har fulgt Asger Lorentsens undervisning siden 2010 og er særligt tilknyttet "The Order of the Golden Grail" og Den Gyldne Grund på Kreta. Er desuden tilknyttet Peter og Sarah Dawkins i "Zoence", hvor der arbejdes med landskabschakraer, landskabsengle og Paneurythmy-dans. Uddannet sygeplejerske og Cand. Cur.
 Køkken-tovholder: Kirsten Friis.
Har i 20 år drevet sit eget madsted. I mange år køkkenchef i div. storkøkkener. Kirsten har lavet mad mange gange på vores Pilgrimsture.

Pris, Tilmelding og Betaling

Pris ekskl. fly: Kr. 5.880,- pr. person (ved overnatning i delt lejlighed med 2 senge). Et evt. overskud går ubeskåret til foreningen "The Golden Foundation".

Sådan tilmelder du dig:

  1. Kontakt Susanne eller Elisabeth for at sikre dig en plads.

    • Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

    • Telefon: +45 26 20 72 34

  2. Indbetal depositum på 1.470 kr. Din plads er først endeligt reserveret, når depositum er betalt. (Betal gerne tidligt for at sikre din plads).

  3. Send oplysninger om dit fly (flynummer, ankomst- og afgangstidspunkt) til Susanne.

Medlemskab af The Golden Foundation: For at overnatte på Den Gyldne Grund skal du være medlem af foreningen.

  • Indbetal 150 kr. til kontoen herunder.
  • Skriv "Medlemskontingent 2026" på overførslen.
  • Send en mail med dit navn og e-mailadresse til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..

Betalingsoplysninger:

  • Bank: Danske Bank
  • Reg.nr. & Kontonr.: 1551 - 1001 4077
  • IBAN: DK16 3000 0010 0140 77
  • SWIFT (BIC): DABADKKK

Vilkår: Depositum (1.470 kr.) refunderes ikke ved afbestilling. Restbeløbet (4.410 kr.) tilbagebetales ved afbestilling op til 4 uger før afrejse. Husk at bestille rejseforsikring før du køber flybillet.

Har du spørgsmål? Ring gerne til Elisabeth på +45 26 20 72 34. Se mere på vores Facebook-side: The Golden Foundation Crete

Udtalelser fra tidligere deltagere

September 2024 "Der har fra den første korrespondance til sidste dags ophold på retræten været en super timing. Jeg har været på en del rejser. Men rejsen til Den Gyldne Grund, Lystemplet, har været en af de smukkeste, stærkeste og mest livsbekræftende rejser, jeg har oplevet. Stedet emmer af spirit, god energi og skønhed. Vidderne fra Den Gyldne Grund er ubeskrivelige og dybt nærende. Ugen var en retræte, som Elisabeth og Yvonne havde arrangeret på smukkeste vis. Madmoderen forkælede os med det lækreste vegetariske køkken. Værelserne er indrettet med hjerte og æstetisk sans. Jeg kan varmt anbefale at besøge stedet for en retræte." – C. Marija

September 2023 "Vi er en gruppe på 11 mennesker, der har været en uge på Kreta på pilgrimstur. Vi har været så privilegerede at opleve Kretas smukke natur, havets mange nuancer, solnedgange i røde farver og en rød fuldmåne. Alt dette i en ramme, hvor vi morgen og aften mediterede i stedets smukke Lystempel under kyndig vejledning. Vi tog på udflugter til steder i naturen med hellig indstrømning. Der var god tid til refleksion og til at komme tættere på sit inderste. 3 lejede biler sørgede for transporten, og vi stod selv for morgenmad, mens vi var så heldige at have en madmor med, der mestrede det græske køkken. En tur, jeg varmt kan anbefale." – Kirsten Hannemose

Pilgrimstur med Elisabeth "Efter 2 omgange er jeg ikke blevet mindre begejstret for Elisabeths forløb på Kreta. Dette er en helt unik kombination af spiritualitet, meditation, kulturelle og naturmæssige oplevelser – blandet med bil-/badeferie. Og ikke mindst lækker mad og hygge på den smukkeste beliggenhed. Elisabeth formår at skabe en utrolig rar og afslappet atmosfære. Ingen tvivl om, at den kraftfulde energimæssige indstrømning, der er i dette smukke tempel, hjælper enhver, som er åben for dens healende kraft. En smuk og fredfyldt oplevelse, som klart kan anbefales ❤️" – Lone Lyskilde

Contact

The Golden Foundation
Postbox 125
Rogdia, Isodia Theotoku
71500 Heraklion
Crete, Greece

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

TELEPHONE IN DK
+45 2620 7234 Elisabeth E. Nielsen

You are very welcome to call or write if you have any questions.

Bank Information

Danske Bank
Registration no. 1551 - Account no. 0010014077

Payment from abroad:
IBAN: DK16 3000 0010 0140 77
SWIFT: DABADKKK

Sign up to Newsletter