Skip to main content

Yoga & vandring på Kreta - 29. maj – 5. juni 2023

Yoga & vandring på Kreta

Den 29. maj – 5. juni 2023 & Den 4. – 11. september 2023

Glæd dig til en uges ferie på Den Gyldne Grund på Kreta med daglig yoga og vandring, meditation, fordybelse og nærvær.

Drømmer du om en uge med:

✓ Daglig mindfuld yoga og meditation

Picture1

✓ Vandreture i stilhed i de omkringliggende bjerge
✓ Tid til indre processer, fordybelse og nærvær
✓ Tempoet nede på total afslapning
✓ Healende, opløftende og opbyggende energier på dette helt unikke sted
✓ Græsk køkken til aftensmad
✓ Storslået natur, bjergluft og varme
✓ Dagstur til Heraklion by og middelhavet

Så er denne rejse den helt rette for dig!

Rejsebeskrivelse

Yoga og vandring i stilhed

Picture4

Opholdet er tænkt som et retræte til dig, der trænger til fred og ro, healende og opløftende energier, og som elsker yoga og vandring. Med denne ramme er der lagt op til tid til indre nærvær og fordybelse i dit eget selskab på den smukke grund. 

Morgenstunden, den daglige morgenyoga og vandreturene forgår derfor også i stilhed, med respekt for de oplevelser af nærvær og fordybelse vi hver især skal have med os. Èn dag midt i ugen er vi i stilhed hele dagen.

Hver morgen starter vi med yoga. Morgenmad og frokost står du selv for med mulighed for indkøb i bjerglandsbyen Rogdia lidt nede af bjerget. Inden aftensmad mødes vi til aftenprogram. Det kan f.eks. være yin yoga, meditation, healing el andet.

Vi spiser aftensmad sammen og bliver her serviceret med mad fra det græske køkken. Enten med egen kok eller også mad bragt fra lokale spisesteder. 

Daglig yoga og meditation

Vi laver yogaøvelser inspireret af Hatha Yoga traditionen, hvor klassiske yogastillinger kombineres med dynamiske flowserier (vinyasa yoga) samt lange yin stræk – alle øvelser der udfordrer og træner kroppens smidighed, styrke og udholdenhed.

Yogaøvelserne og meditationerne vil være inspireret af mindfulness tankegangen, hvor vi gennem et bevidst nærvær i øvelserne og kroppen, opnår mere indre fred og ro, mindre stress, mere energi og livsglæde – som en forløsende modvægt til en ofte travl og kalenderfyldt hverdag. Samtidig er det en oplagt mulighed til at mærke dybere ind i dig selv og måske gøre status over dit liv.

Vandreture i stilhed

Picture2Vandreturene forgår i nærområdet, hvor valgte vandreruter bringer os tæt naturoplevelser i bjergene. Således vil du de fleste dage kunne deltage på forskellige vandreture. Der bliver ikke tale om bjergklatring eller lignende, og du kan sagtens deltage, hvis du er godt gående. En dag i ugen tager vi til Heraklion centrum og ”oser lidt”.

Tilbud om healingsmassage

Du har under opholdet mulighed for at tilkøbe en massagebehandling eller healingterapi – blot som wellness for krop, sind og ånd eller til at understøtte dig på din egen indre rejse.

Den Gyldne Grund på Kreta

Den Gyldne Grund på Kreta er et kursuscenter placeret helt unikt på toppen af et af Kretas bjerge, med omkringliggende dalstrøg og bjerge samt udsigt over middelhavet fra grunden.  Naturen er smuk og stilhed fylder rummet, mens energien synes kraftfuld og enestående. På grunden er et Tempel, hvor vi mediterer. Under templet er endnu en etage til den daglige yoga med udgang lige ud til tempelhaven, hvor man kan slappe af, meditere, blive vitaliseret og studere, uden at blive forstyrret af andre. Haven er nemlig et stille område.

Se billeder og læs mere om det fantastiske sted på: https://thegoldenfoundation.net/da/

Indkvartering

Du indkvarteres i enkle og hyggelige lejligheder med 2 sengepladser i hver samt bad og køkken, alle med storslået udsigt.

Praktisk

Picture3

Du bestiller en flybillet til Heraklion lufthavn på Kreta, når du har tilmeldt dig rejsen, og du ved vi er deltagere nok. Flybillet til omkring 2000/2500 kr. tur/retur.  Jeg sørger for transfer fra lufthavnen med 2 afhentnings-tidspunkter på selv ankomstdagen, og transfer på dagen for hjemrejsen. Tidspunkterne vil afhænge af hvornår jeres fly ankommer og afgår.

Samlet pris: 7700 kr.

Samlet pris inklusiv ophold (dele lejlighed), transfer til og fra lufthavnen, leje af biler, aftensmad og kursusafgift: 7700 kr.

Flybillet, lommepenge, morgenmad og frokost er ikke inkluderet i prisen.

Tilmelding og Betaling er først gældende ved kontakt til mig samt betaling af et depositum på 2000 kr. Det resterende beløb på 5700 kr. betales senest en måned før afrejse.

Depositum tilbagebetales som udgangspunkt ikke. Resten af kursusprisen tilbagebetales frem til 4 uger før afrejse.

Indbetaling på bankkonto regnr. 4406, kontonr. 4406311104.

Rejsegaranti & Corona

Du er garanteret at få pengene for din rejse retur, hvis Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til landet 14 dage inden afrejse – dette gælder også selvom du bestiller imens destinationen er orange eller rød!

Picture5Tilmelding og yderligere information:

Ring på telefon 60 83 23 10 eller send mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller via formularen nedenfor.

Denne yogarejse er den 7. grupperejse til Kreta retrætet.  Selv tager jeg på Kreta retrætet, når jeg har brug for at ”føle mig hjemme” og finde mig selv samt få ladet batterierne op. Jeg glæder mig meget til at dele denne yogarejse med dig.

Rejselyst og yogaglæde fra Bibi

OBS!  Forbehold for ændringer

Du kan læse mere om yogarejsen på https://livihjertecentret.dk

Kontakt

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

TELEFON i DK
+45 2296 5463 Susanne Olesen

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål.

Adresse

The Golden Foundation
Postbox 125
Rogdia, Isodia Theotoku
71500 Heraklion
Crete, Greece

Bankoplysninger

Danske Bank:
Reg.nr: 1551 kontonr: 1001 4077

Ved betaling fra udlandet:  
IBAN: DK16 3000 0010 0140 77
SWIFT: DABADKKK

Sociale medier