Lystemplet er et magnetisk fokus for en permanent indstrømning, udstrålende kærlighed og helligt lys til at understøtte, at Kreta igen bliver en hellig ø, således at de østlige middelhavslande bliver højnet i vibration.

Templets øverste etage bliver brugt til meditation, lysarbejde og undervisning. Underetagen bliver brugt til meditation, healing og til fordybelse og studier. Ideen med templets have er at man kan slappe af, meditere, blive vitaliseret og studere, uden at blive forstyrret af andre. Haven er nemlig et stille område.

Templet er 8 meter i diameter, underetagen er 3 meter høj og den øverste etage er 6 meter høj. Fra fløjdørene på den øverste etage er der storslåede udsigter over den grønne dal, over en bjergstrækning, til helt Heraklion og til havet. Fra underetagen kommer vi i tæt kontakt med tempelhaven med de smukke træer og blomster og dens skyggefulde steder.

I 2004 var vi en gruppe mennesker, der startede at donere penge til opførelse af templet. Efter et år havde vi samlet 50.000 Euro. Opførslen begyndte og gruppen blev udvidet til 150 mennesker fra Danmark, Norge, Sverige and Finland, og donationerne blev ved med at komme. For at færdiggøre templet i 2006, lånte 2 mennesker os penge, som vi nu betaler tilbage over en kortere årrække. I 2009 er f.eks. den totale sum af donationer ca. 10-15.000 Euro, på baggrund af totale omkostninger på 130.000 Euro.

nyhedsbrev

donation dk

galleri

videoer

Copyright © 2020 The Golden Foundation. Alle rettigheder reserveret.
Webdesign Goldenmedia.dk